Tip en ven     Bookmark and Share      

Biopati

Biopati er sammensat af 2 græske ord: Bios, der betyder liv og Patos, der betyder lidelse.

Biopatien bygger på en holistisk grundtanke om at der er flere årsager til at sygdom opstår, og at ”hele” mennesket skal behandles for at få et bedre helbred.

Metoden er grundlagt i 80’erne af den danske behandler og forfatter Kurt W. Nielsen.

I den Biopatiske behandling indgår der flere terapiformer:

  • Vitamin- og mineralterapi
  • Regulationsterapi
  • Symbioseterapi
  • Ernæringsterapi

Ved at angribe sygdommen fra flere forskellige fronter opnås der rigtig gode resultater på sigt.

Formålet med en Biopatisk behandling er at få kroppen tilbage i balance ved at få styrket dens selvhelbredende- og selvregulerende kræfter og styrket immunsystemet.

Vitamin- og mineralterapi

Ved sygdom og andre belastninger af kroppen stiger behovet for vitaminer og mineraler, og det er derfor nødvendigt i perioder at indtage ekstra tilskud i terapeutiske doser.

Regulationsterapi

Regulationsterapien øger kroppens evne til at udskille affaldsstoffer. Her anvendes blandt andet forskellige typer the, urter, vand og motion til at styrke kroppens udrensning, støtte immunforsvaret og for at styrke kroppens energi og modstandskraft – fysisk såvel som psykisk.

 

Symbioseterapi

Symbioseterapien er rettet mod at genopbygge den naturlige mikroflora på hud, slimhinder, i luftvejene og i tarmsystemet, samt at styrke immunforsvaret så kroppen fremover kan bekæmpe infektioner, betændelser og forgiftninger. Her anvendes forskellige homøopatiske præparater og tilskud af mælkesyrebakterier.

Kostterapi

Vejledning i fornuftig kost individuelt tilpasset klientens behov. Kostens sammensætning er vigtig for et godt helbred og for at kunne optage vitaminer og mineraler m.m. og opnå et godt resultat af behandlingen.

 

Hvordan syg?

Hvorfor opstår ubalancer/sygdom overhovedet?

Mennesket har et stærkt immunforsvar og en række reguleringsmekanismer, der langt hen ad vejen beskytter og genopretter balancen i kroppen.

Der er altid flere årsager til sygdom. I ethvert menneskes liv findes der mange faktorer, fysiske såvel som psykiske som har indflydelse på opretholdelsen af den indre og den ydre balance.

Disse faktorer hedder i den Biopatiske verden: Antihomøostatiske faktorer. Heruder kan nævnes: kost, mangel på vitaminer og mineraler, livsstil, stress-niveau, følelsesliv, arbejdsliv, mangel på vand, alder, livsopfattelse, arvelige sygdomme, forgiftninger (f.eks. tungmetaller, pesticider, kaffe, alkohol, cigaretter), mangel på frisk luft, mangel på motion, mangel på søvn .......... o.s.v.

Hvis den samlede sum af disse belastninger overstiger kroppens evne til at regulere, vil kroppen lide overlast og sygdom, som et symptom, vil opstå.

Symptomer er kroppens måde at fortælle os på, at der er noget galt og at det er nødvendigt og på tide at gøre noget for at rette op på kroppens balance.

Ubalancer, for bare at nævne nogle, som kan behandles med en biopatisk behandling:

Træthed, hovedpine, forstoppelse, bihulebetændelse, mellemørebetændelse, blærebetændelse, halsbetændelse, forkølelser, fordøjelsesproblemer, blodsukkerproblemer, hormonelle ubalancer, allergi, eksem, svamp, led- og muskelsmerter, kredsløbsproblemer, gigt, stress m.m.

For yderligere information om Biopati, se Biopat- og Naturopatforeningens hjemmeside: www.biopati.dk

Anne Loua Esbjørn | CVR: 25718445  | Tlf.: 2295 7573 | anne@abundantearth.dk